23948sdkhjf

Ny formand vil i praktik på plejehjem

Ole Rørbæk Jensen, Frederikshavn Kommune, er ny formand for socialudvalget. Han vil lære sit område at kende indefra.

Den nye formand for socialudvalget i Frederikshavn Kommune, Ole Rørbæk Jensen, har besluttet sig for at gå i praktik for at vide endnu mere om det område, han frem over skal være øverste chef for. Socialudvalget træffer nemlig beslutninger om blandt andet hjemmehjælp, hjemmesygepleje, ældre og plejehjem.

Det betyder, at Rørbæk Jensen skal i praktik på plejehjem, aktivitetscentre og i hjemmeplejen.

- Ja, idéen er min egen, men jeg tænkte, hvordan gør jeg det nu mest praktisk, og så var det jo oplagt at tage ud i virkeligheden og lære ad den vej, siger Ole Rørbæk Jensen. Rundturen er planlagt over syv dage og kommer igennem hele området, der hører under Socialudvalget.

- Vi er jo alle sammen opsat på at få gjort det hele så godt, som det kan lade sig gøre. Og få det bedste ud af den økonomi, vi har til rådighed. Derfor er jeg ydmyg over for det, jeg kan lære derude af alle de dygtige faglige folk, som til hverdag gør et stort arbejde for at give alle de mennesker, der har behov for det, den bedste hjælp. Jeg er sikker på, at jeg nok skal få en øjenåbner eller to, mener Ole Rørbæk Jensen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079