23948sdkhjf

Amalie er en mester med maden

Amalie Søndergaard-Pedersen vandt lørdag DM i Skills for ernæringsassistenter.

Det blev den unge, talentfulde Amalie Søndergaard-Pedersen fra Graasten, der løb af med sejren i katagorien 'Ernæringsassistent' ved årets DM i Skills.

Amalie er til daglig i lære hos Mad og Måltider i Aabenraa Kommune og går på skole på EUC Syd.

Amalie har tidligere fortalt, at hun meldte sig til DM i Skills, fordi det er 'helt vildt spændende at vise andre, hvor fantastisk faget er, dels hvor meget det kan, og hvordan man kan hjælpe mennesker i alle målgrupper til at sund og næringsrig kost'.

Amalie havde forberedt sig grundigt til opgaverne på Skills, blandt andet ved at træne et par dage på skolen sammen med sin lærer, og ved at øve retterne - også til middagsmaden derhjemme - igen og igen.

- Jeg drømmer om at få et rigtigt godt job, hvor jeg hver dag kan gøre en forskel, og hjælpe mennesker i alle målgrupper. Jeg tror nemlig på, at man kan komme rigtigt langt med en sund og næringsrig kost, siger Amalie.

Ca. 300 unge dystede i tre dage frem til weekenden om at blive Danmarks bedste, og lørdag eftermiddag blev vinderne indenfor de 42 forskellige konkurrencefag kåret af statsminister Lars Løkke Ramussen. Ca. 40.000 gæster lagde vejen forbi Messecenter Herning. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1