Forsker i hudsult på Roskilde Universitet
Snart ligger speciale fra psykologistuderende Malene Larsen klar.
Psykologistuderende Malene Larsen, Roskilde Universitet, skriver i sit speciale om hudsult. Forskningen bakkes op af Fonden Ensomme Gamles Værn med 40.000 kr.
Malene Larsens arbejde er gerontologisk og tager udgangspunkt i egne informanters subjektive oplevelser og italesættelser af livet, når det er svært.
Formålet med specialet er at belyse vigtigheden af den individualiserede kontakt i plejesektoren og formidle behovet for nærhed og berøring, som forudsætning for reduceret ensomhed og optimeret livskvalitet.
Specialet forventes afleveret her i starten af 2018.