23948sdkhjf

Randers har succes med demensvenlige restaurantbesøg

I foråret åbner tre lokale restauranter dørene for nye middagsarrangementer for mennesker med demens og deres pårørende.

I Randers har mennesker med demens og deres pårørende i efteråret haft mulighed for at tage på et særligt demensvenlige restaurantbesøg. Arrangementerne var en stor succes, og nu er er tre lokale restauranter godkendt til at være værter for nye arrangementer.

Det er Randers Kommunes demens-, og frivilligkoordinatorer og Ældre Sagen der står for arrangementerne, og alle samarbejdspartnere glæder sig over, at initiativet kan fortsætte.

- Resultaterne af dette projekt er gået langt udover alle forventninger; der er kun kommet positive tilbagemeldinger fra både arrangører og deltagere, og derfor glæder vi os over, at Ældre Sagen vil give endnu flere par muligheden for en romantisk middag og netværk for dem, der ønsker at møde andre i sammen situation, siger Birgitte Saksø, frivilligkoordinator i Randers Kommune.

Demensvenlige rammer

For at være vært for et af middagsarrangementerne, skal restauranterne opfylde en række krav fra projektgruppen. Blandt andet skal de tilbyde lukkede lokaler, handicapvenlige indgange og toiletter, og de skal kunne opfylde krav for selve måltidet. Det gør både Skovbakken, Bistroteket og Tronborg.

De tre restauranter står klar til at modtage pårørende til mennesker med demens og deres kære i særlige demensvenlige rammer, hvor begge ægtefæller kan få en behagelig og lækker middag i selskab med ligesindede og frivillige, der sikrer at middagen forløber planmæssigt.

- Vi har masser af erfaring med byde alle slags mennesker indenfor hos os og tilpasse os sådan, at alle går glade herfra. Vi glæder os derfor meget til at sikre at mennesker med demens kan få en god restaurantoplevelse her hos os sammen med deres kære. Det bliver en spændende dag, siger Ivan Christensen, der er medejer af restaurant Skovbakken.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.183