Langt flere burde klage over offentlige udbud
Der klages kun ved fire procent af de offentlige udbud og af dem får kun hver femte ret. Men antallet kunne være langt højere.
Af Poul Bavngaard
Analysen viser blandt andet, at der kun klages over godt fire procent af de offentlige udbud. I to procent af udbuddene har klagesagen ført til en materiel kendelse fra Klagenævnet for Udbud.
Det viser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse ”Danske klagesager om udbud”.
Men måske burde virksomhederne klage i langt flere tilfælde. Tidligere er det nemlig kommet frem, at kommuner og andre offentlige myndigheder i stor stil blæser på de lovkrav, der er, når de skal udbyde opgaver.
- Med en klageprocent på cirka 4 ser det ud til, at vi i Danmark ikke har et specielt højt klageniveau, også når vi sammenligner med udlandet, siger direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald, med henvisning til at andelen af klagesager og kendelser befinder sig på nogenlunde samme niveau som i Norge, Tyskland og Nederlandene. I Sverige og Finland er klageomfanget derimod noget større, end det er i Danmark.
Håndværkere burde klage
Alligevel kunne klagerne have et langt større omfang.
For i en lang række af de udbud, som kommuner og andre offentlige myndigheder udbyder, har de ikke delt udbuddet op i mindre kontrakter. Og i 44 procent af dem, har de ikke fulgt lovgivningen om, at de skal forklare, hvorfor kontrakterne ikke var delt op i mindre dele.
De oplysninger, som også stammer fra en analyse fra konkurrencemyndighederne i juni sidste år, fik håndværkernes arbejdsgiverforening, Dansk Håndværk, op i det røde felt:
Flyver under radaren
– Kravet er det såkaldte ‘opdel eller forklar princip’, der betyder, at hvis kontrakten ikke opdeles i delkontrakter, skal ordregiveren i udbudsmaterialet forklare bagrunden for, at det ikke er sket. Den mulighed skal håndværksmestrene benytte sig af. Føler de, at deres lokale kommune springer over og sender sine byggeopgaver ud i store klumper, så skal de undersøge, om der findes en forklaring i udbudsmaterialet. Og vurdere om forklaringen også holder vand, lød det dengang fra direktør i Dansk Håndværk Morten Frihagen.
– Vi kan jo frygte, at det tal – som altså vedrører omtrent en tredjedel af alle udbud – dækker over, at man har haft svært ved finde en begrundelse for ikke at dele op. Og at man derfor så stort på lovgivningen i et forsøg på at flyve under radaren. Vi opfordrer vores medlemsvirksomheder til at bede om en forklaring, når de fornemmer, at et udbud burde være delt op, sagde arbejdsgiverdirektøren.
Kun få får ret
Alligevel viser den nye opgørelse fra konkurrencestyrelsen, at der kun klages i godt 4 procent af udbuddene. Og den nye gennemgangen af de materielle kendelser viser, at kun knap en femtedel af klagerne har fået medhold, mens lidt over 25 procent har fået delvist medhold.
Der klages oftest over vurderingen af tilbuddene, men klager får kun medhold eller delvis medhold ved cirka 17 procent af den type påstande. Klagerne får oftest medhold eller delvist medhold i påstande om uklart udbudsmateriale.
- Et effektivt klagesystem er vigtigt for at kunne skabe en velfungerende konkurrence om de offentlige opgaver til gavn for borgere og virksomheder. Virksomheder skal have tillid til, at udbudsreglerne overholdes, og de offentlige indkøbere skal kunne udbyde opgaver uden at frygte en klagestorm, lyder det fra direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald i kommentaren til den nye opgørelse.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens nye analyse omfatter alle offentliggjorte kendelser fra Klagenævnet for Udbud fra juni 2013 til juni 2016. Analysen af myndighedernes manglende overholdelse af lovkravene ved udbud - følg eller forklar princippet - stammer fra juni sidste år. Den fik dengang konkurrencestyrelsen til at indskærpe reglerne overfor offentlige myndigheder.