35 milliarder og 46.000 jobs: Så meget koster frokosten
Af Poul Bavngaard
Der findes ingen gratis frokost, lyder det i et berømt økonomisk citat. Og netop frokost med betalt løn er af topforhandlerne meldt ud som en af udfordringerne i det offentliges overenskomstforhandlinger.
Frokostordninger i de dele af den offentlige sektor, hvor medarbejdere får løn i frokostpausen - altså hvor frokostpausen er en del af den normale arbejdstid - er ganske dyre.
| Citatet om, at der ikke findes en ting, som en gratis frokost, bygger naturligvis på den økonomiske antagelse om, at hvis noget tilbydes gratis, er der altid nogen der betaler - og som regel er det forbrugeren selv. På samme måde, som når en butik tilbyder rabat på en vare, vil den normalt skulle tjene mere på andre. |
Onlinemediet Leder Idag har set på tidligere beregninger fra det private område. I november sidste år offentliggjorde DA en række beregninger af, hvad ordningen rent faktisk koster.
Frokost for milliarder
Hvis offentligt ansatte arbejder de 2,3 timer mere om ugen, som er længden af den arbejdsgiverbetalte frokostpause, vil det svare til den produktion, der ville komme fra 46.000 stillinger. Og hvis de 46.000 stillinger blev flyttet til den private sektor, ville det løfte BNP med 35 mia. kr. lød det i beregninger, som DA havde fået den uafhængige forskningsenhed DREAM til at lave i efteråret.
| Sophie Løhde afviste tirsdag overfor TV2 News, at hun vil tage den betalte spisepause fra 180.000 statsansatte. |
Beregningerne kom netop som de indledende manøvre til det offentliges overenskomstforhandlinger med klargøring af krav var i gang. Analysen byggede på, at hvis de offentligt ansatte ikke havde den fordel, så ville det svare til at de arbejdede 2,3 timer mere om ugen. Altså at de 90 pct. af offentligt ansatte, der har arbejdsgiverbetalt frokostpause, arbejder en halv time længere om dagen.
Dermed er prisen på de 35 milliarder og de tilsvarende 46.000 jobs altså langt over det der skiller parterne i de aktuelle forhandlinger om overenskomst på de offentlige områder.
Langt fra gratis frokost
I den ekstreme situation, hvor alle offentligt ansatte, der ikke allerede har betalt frokostpause fik det, ville prisen derfor omvendt svare til de resterende 10 procent, der ikke har det i forvejen. Altså omkring 3,5 milliarder eller hvad der svarer til produktionen fra 4600 jobs i den private sektor.
Forhandlingerne drejer sig dog heller ikke om, at alle offentligt ansatte skal have den ret. Men problemstillingen bygger på at arbejdsgiverne - ikke mindst de private - helst ser, at udviklingen bevæger sig den anden retning, væk fra betalt tid under pausen.
Kun få i den private sektor
DA har tidligere undersøgt, hvor stor en del af ansatte på DA-området, der har arbejdsgiverbetalt frokostpause. Her viste undersøgelsen, at færre end hver tiende har betalt frokost. I den private sektor er betalt frokostpause dermed ret ualmindelig.
Hjælp dine kolleger: Del artiklen på LinkedIn, Facebook, Twitter - klik på logoerne herunder.