Regioners lockout vil udskyde operationer og øge ventetid
Af Anne Ristorp Kraufeldt
Det vil få store konsekvenser for patienterne, hvis regionernes varsel om lockout træder i kraft. Det erkender regionernes topforhandler, Anders Kühnau.
Regionernes hovedopgave er at drive det danske sygehusvæsen. Men forhandlinger om løn og vilkår for de ansatte er brudt sammen.
- Mange mennesker vil opleve, at de får længere ventetid på behandling og udredning for deres sygdomme.
- Og det er klart, at mange af de planlagte operationer vil blive udskudt, i tilfælde af at vi kommer i en konflikt, siger han.
Regionerne skal nu have et nødberedskab på plads, der skal sikre, at ingen patienter kommer i livsfare. Nødberedskabet skal for eksempel også omfatte kræftbehandling, siger Anders Kühnau.
Danske Regioner varsler en lockout af omkring 70.000 regionalt ansatte, som svar på de ansattes varsel om strejke.
Lockouten, som er arbejdsgivernes mulighed for at sende medarbejderne hjem uden løn, kan starte den 10. april.
Mens fagforeningerne har udpeget omkring ti procent af medarbejderne, svarer regionerne igen med at varsle lockout for godt halvdelen af de ansatte.
Men ifølge Anders Kühnau, der er socialdemokratisk formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, vil den varslede strejke i realiteten lamme sygehusvæsnet, fordi nøglemedarbejdere er udtaget til at nedlægge arbejdet.
Det gælder for eksempel anæstesilæger, der skal bedøve patienterne.
- Vi kan ikke forsvare at udbetale løn til grupper, som går uvirksomme rundt på afdelinger uden patienter, siger han.
En historisk storkonflikt kan ramme den offentlige sektor.
Tidligere onsdag varslede også innovationsminister Sofie Løhde (V) omfattende lockout af de statsansatte, ligesom kommunernes arbejdsgivere i KL har varslet lockout af godt 250.000 ansatte.
/ritzau/
Kilde: /ritzau/