23948sdkhjf

KL varsler lockout

Ifølge Martin Damm har KL besluttet, at en lockout ikke må berøre borgere, der har brug for livsnødvendig hjælp.

KL's formand, Martin Damm (V), meddeler, at Kommunernes Landsforening, KL, varsler lockout af de ansatte.

Omkring 250.000 ansatte vil blive omfattet, siger han til TV2 efter et møde, hvor beslutningen om lockout er truffet.

En lockout af de kommunalt ansatte betyder, at kommunalt ansatte vil blive sendt hjem af deres arbejdsgiver uden løn. Den vil berøre væsentligt flere, end de ansattes varslede strejke.

Ifølge Martin Damm har KL besluttet, at en lockout ikke må berøre borgere, der har brug for livsnødvendig hjælp.

- Vi har truffet en beslutning om lockout. Vi har dog modsat vores politik valgt at undtage en række områder.

- Ældreområdet og handicapområdet blandt andet og nogle vitale infrastrukturer, siger han og nævnet blandt andet kraftvarmeværker.

Godt halvdelen af de omkring 500.000 kommunalt ansatte vil dog blive ramt af lockout, og med de fritagede områder, må andre holde for.

Martin Damm fortæller, at blandt andet de ansatte på landets folkeskoler kan berede sig på at blive sendt hjem, hvis det kommer til en lockout.

En lockout af de kommunalt ansatte kan træde i kraft 10. april.

Tidligere onsdag har statens chefforhandler, innovationsminister Sophie Løhde (V), også varslet en lockout for 120.000 statsansatte. Og Danske Regioner har varslet en lockout af omkring 70.000 ansatte.

Det betyder at en lockout vil ramme op mod 400.000 offentligt ansatte, hvis den træder i kraft.

/ritzau/

Kilde: /ritzau/

Læs mere om: OK18
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098