23948sdkhjf

Nu skyder Psykiatrien op i Gødstrup

Psykiatrien får samlet set 90 senge og 54 samtalerum samt fælles faciliteter som gårdhaver, sportshal og sanserum.

I foråret 2020 samles de psykiatriske hospitalsafsnit i Holstebro og Herning i et nyt byggeri ved DNV-Gødstrup.

Torsdag var der første spadestik til den nye Psykiatri, som får et samlet areal på 13.500 kvadratmeter.

Jørgen Friis Poulsen A/S har totalentreprisen på byggeriet, som er tegnet af Aart Architects med Midtconsult som rådgivende ingeniør.

- Med nye og tidssvarende rammer kan vi tilbyde bedre behandling og bedre indlæggelsesforløb. Samtidig får vi skabt et godt og trygt miljø for patienterne, siger regionsrådsformand Anders Kühnau, der foretog spadestikket efter en kort tale.

Inden arkitekten slog de første streger på papiret, har patienter, pårørende og medarbejdere haft mulighed for at give deres besyv med. Blandt andet har der været afholdt et borgerpanel, hvor deltagerne fik mulighed for at komme med ønsker til indretningen. Involveringen fortsætter frem mod indvielsen i foråret 2020. 

De 13.500 kvadratmeter opføres i forlængelse af det øvrige hospital i Gødstrup. Psykiatrien får samlet set 90 senge og 54 samtalerum. Dertil kommer fælles faciliteter som gårdhaver, sportshal og sanserum.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086