23948sdkhjf

Modarbejd stress på arbejdet mere effektivt

Afslapning virker som en oplagt måde at reagere på stressfaktorer på arbejdspladsen, men det er ikke det mest effektive, viser et nyt studie.
En naturlig reaktion på en stressende arbejdsdag er at finde et lille pusterum, hvor man kan smække benene op og læne sig tilbage. Bare et øjeblik.

Men faktisk er det ikke den mest effektive måde at håndtere stressfaktorer på arbejdspladsen.

Et nyt studie fra University of Michigan publiceret i Journal of Applied Psychology viser, at det er en mere effektiv buffer mod stress at engagere sig i at lære noget nyt.

Symptomer på stress

Har man flere af symptomerne igennem længere tid, kan det være tegn på langvarig stress.

- Fysiske tegn på stress er hjertebanken, hovedpine, svedeture, indre uro, mavesmerter, manglende appetit, hyppige infektioner og forværring af kroniske sygdomme som eksempelvis sukkersyge og psoriasis.

- Psykiske tegn på stress er ulyst, træthed, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, rastløshed og nedsat humør.

- Adfærdsmæssige tegn på stress er søvnproblemer, manglende engagement, aggressivitet, irritabilitet, ubeslutsomhed, sygefravær og øget brug af stimulanser som kaffe, cigaretter og alkohol.

Kilde: Videncenter for arbejdsmiljø.
Forskerne testede effekten af henholdsvis en ressourceopbyggende aktivitet - altså for eksempel at lære noget nyt på arbejdet - over for en afskærmende aktivitet, som at tage sig tid til at slappe af på arbejdspladsen.

Find de positive faktorer
Og her var det altså en ressourceopbyggende aktivitet, der var bedst til at modvirke stress. Det kunne hjælpe også til at modvirke negative følelser som angst, skuffelse og frustration, viste studiet.

En konklusion, der egentlig er god ræson i, mener Jesper Kristiansen, som er seniorforsker ved Videncenter for arbejdsmiljø.

- Man styrker de positive faktorer i arbejdsmiljøet for at forebygge stress. Man har altid mere eller mindre varierende krav på arbejdet - og nogle gange kan de være ret høje. Der kan opstå belastninger og krav - for eksempel opgaver med en kort tidsfrist eller kolleger, der bliver syge, siger Jesper Kristiansen og fortsætter:

- Og der kan ressourcer af forskellig slags hjælpe. At man får støtte, ekstra hænder eller - som studiet handler om - at man får ekstra kompetencer eller viden, det kan også virke positivt og afhjælpe kravene.

Ubalancer overfor krav
Han bemærker, at man ikke altid kan fjerne kravene, som kan være vilkår på arbejdspladsen, men at man kan oparbejde positive faktorer og ressourcer til at klare kravene.

Hjælp dine kolleger

Vis andre artiklen. Klik på "synes godt om" feltet under artiklen.
Jesper Kristiansen forklarer, at stress opstår som en ubalance mellem krav og ressourcer til at håndtere dem.

- Så længe ressourcerne matcher kravene, bliver man ikke stresset og kan godt klare det, forklarer han.

De positive ressourcer, man kan trække på, kan være alt fra fysiske arbejdsredskaber, der fungerer, til sociale ressourcer på arbejdspladsen, der støtter en, forklarer Jesper Kristiansen.

/ritzau fokus/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.076