23948sdkhjf

Cykelpiloter samles til workshops

Foreningen Cykling Uden Alder står bag pilotprojektet 'Alle skal ud at cykle', som bliver gennemført i foråret 2018.

Over hele landet giver flere og flere frivillige ældre borgere vind i håret og spændende oplevelser som passager på en rickshawcykel. Foreningen Cykling Uden Alder starter nu et nyt projekt med det formål at fremme interessen for de fælles cykeloplevelser.

Pilotprojektet, som Magasinet Pleje tidligere har omtalt, bliver gennemført i to af landets kommuner i foråret 2018. Slagelse og Randers Kommune har fået lov til at være værter for projektet.

- Vi afholder fire workshops, og både nuværende og helt nye cykelpiloter kan være med. Formålet er blandt andet at idéudvikle på, hvordan vi får endnu flere med ud at cykle, får skabt fællesskaber i lokalsamfundet. Så skal vi også afprøve metoder til at få samarbejdet med de enkelte centre til at fungere endnu bedre, fortæller Birgitte Saksø, frivilligkoordinator i Randers Kommune.

Projektet i Randers Kommune er et samarbejde mellem ældreområdet, handicapområdet og Cykling Uden Alder.

En endnu stærke cykelkultur

Der kan være op til 20 deltagere med i projektet, og der er plads til, at helt nye cykelpiloter kan deltage.

Det er gratis at deltage, og man får forplejning i forbindelse med de fire workshops. Man ansøger ved at sende en mail til pernille@cyklingudenalder.dk

Ifølge frivilligkoordinator Birgitte Saksø er det en spændende mulighed for både nuværende og nye piloter for at bidrage til en endnu stærkere cykelkultur på ældrecentrene og bostederne i kommunen.

- Det er piloterne selv, der udvælger tematikkerne, de gerne vi arbejde med ud fra rammen "Alle skal ud at cykle". Deltagerne møder andre frivillige, der brænder for at cykle og give ældre gode oplevelser, og de faglige input kommer fra Cykling Uden Alder, fortæller Birgitte Saksø.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078