23948sdkhjf

Flere dør efter indlæggelse i weekenden

Gør weekenden en forskel for patientsikkerhed på akutafdelinger? Det bekræfter studie på Aalborg Univesitet nu.

En række forskningsstudier har tidligere vist, at akut syge patienter, der indlægges i weekenden, har større risiko for at dø inden for 30 dage end patienter, der bliver indlagt på hverdage.

Nu bekræfter et ph.d.-studie fra Aarhus Universitet, der har undersøgt problemet med afsæt i Akutafdelingen på Regionshospitalet Viborg i 2014 og 2015, at kritisk syge patienter, der blev indlagt i weekenden, havde en større risiko for at dø inden for 30 dage, end patienter, der blev indlagt på hverdage.

I 2014-2015 havde Akutafdelingen på Regionshospitalet Viborg godt 35.000 patienter, hvoraf studiet har undersøgt de 5-6 procent mest kritisk syge.

- Weekendeffekten er kendt som fænomen både i Danmark og udlandet, men det har ikke før været undersøgt, hvad årsagerne kan være, fortæller Iben Duvald, ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet og forskningsassistent ved Akutafdelingen på Regionshospitalet Viborg.

En typisk forklaring er, at weekend-patienter mere syge. Studiet viser, at antallet af kritisk syge patienter voksede fra fem til seks procent i weekenderne. 

Ph.d.-projektet også peger på, at personalet på en akutafdeling skal kunne behandle store mængder af kompleks information, og at kapaciteten til at gøre dette på Akutafdelingen på Regionshospitalet Viborg var betragteligt lavere i weekenden end i hverdagene i 2014 og 2015.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089