23948sdkhjf

Personlige kompetencer vejer tungest ved ansættelse af ledere

Det er de personlige egenskaber der er afgørende, når ledere bliver tilbudt ansættelse, viser en ny undersøgelse.
Sådan er det i hvert tilfælde, når lederne selv skal vurdere baggrunden for deres ansætte i det nuværende job, fortæller organisationen Lederne.

Ifølge undersøgelsen, der er foretaget i samarbejde med analyseinstituttet YouGov, mener 91 procent af ledere, at det havde ”stor” eller ”meget stor betydning”.

Næsten lige så mange, vurderer dog, at de faglige kvalifikationer havde stor/meget stor betydning, mens 71 procent tror, at erfaring på området også vejede tungt.

- Jeg kan godt nikke genkendende til, at når man først er kommet igennem nåleøjet og har fået jobbet, sidder man tilbage med oplevelsen af, at det først og fremmest er lykkedes på grund af de kompetencer og erfaringer, man har med sig, og den personlighed, som samtalerne har afspejlet. Men det er værd at huske, at uddannelse er en særdeles væsentlig faktor i forløbet op til samtalerne. Uddannelse spiller i allerhøjeste grad ind som en vigtig sorteringsmekanisme, når virksomheden har fået måske 100 ansøgninger og vælger de otte eller ti ud, som de vil se til en samtale, pointerer teamchef og ledelsesrådgiver hos Lederne Michael Uhrenholt.

Erfaring lige så vigtig
Men det kan være lige så afgørende, hvor erfaren man er og hvor langt man er i lederkarrieren og hvor meget branchekendskab, man har, mener ledelsesrådgiveren:

- Erfaring kan i mange tilfælde opveje manglende eller støvet uddannelse – og det er min oplevelse, at det for nogle ledere faktisk giver bagslag i jobsøgningssammenhæng og i opbygning af CV´er, hvis de vælger at flashe deres uddannelsesbaggrund i stedet for at sælge sig selv på kvalifikationer, erfaring og personlige egenskaber, siger han i organisationens nyhedsbrev.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095