23948sdkhjf

Life-Partners vinder Welfare Tech Award 2018

Life-Partners produkt Life-Manager - et kommunikations- og planlægningsværktøj, der blandt andet hjælper borgere i hjemmeplejen og på plejehjem - har vundet prisen hos klyngen Welfare Tech.

Virksomheden Life-Partners har fået prisen 'Welfare Tech Award' for sit store engagement i udviklingen af digitale løsninger til pleje- og sundhedssektoren.

Det er særligt virksomhedens tætte samarbejde med kommuner og andre virksomheder, der gør Life-Partners til en stærk repræsentant for udviklingen af dansk velfærdsteknologi.

- Det er stort for hele Life-Partners-teamet at blive nomineret til Welfare Tech Award, og nomineringen i sig selv er et flot skulderklap. Men at vi nu står her med prisen er en kæmpe anerkendelse. Det er fantastisk, at de mange timer, som vi lægger i at skabe brugbare løsninger, er med til at udfordre mindsettet for opgaveløsningen i den offentlige sektor, og at vores fokus på at gøre en forskel for borgere, pårørende og medarbejderne, bliver anerkendt med sådan en pris. Det giver virkelig blod på tanden til at fortsætte det spændende arbejde, vi har gang i, siger Bo H. Iversen, der er salgs- og marketingchef i Life-Partners.

Life-Partners har udviklet produktet Life-Manager; et kommunikations- og planlægningsværktøj, der hjælper borgere i hjemmeplejen, på plejehjem og bosteder samt i socialpsykiatrien til en nem og overskuelig hverdag. Værktøjet er også med til at knytte og fastholde tætte relationer; ikke kun til medarbejderne, men også til venner og familie gennem en tryg, sikker og fleksibel kommunikation.  

Dommerkomiteen bestod i 2018 år af repræsentanter fra virksomheden Zibo Athene, Københavns Professionshøjskole og Aabenraa Kommune.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157