23948sdkhjf

Kommuner får puljemidler til måltidsværter og musikterapi

Ni kommuner har fået penge til at forebygge ensomhed og underernæring blandt ældre mennesker

Ni kommuner har for nylig fået del i Sundheds- og Ældreministeriets pulje til at skabe bedre rammer for det gode måltid for ældre mennesker. Puljen har til formål at forebygge ensomhed og underernæring blandt ældre.

Randers Kommune anvender blandt andet puljemidlerne til at uddanne plejepersonalet i at være måltidsværter til dagens hovedmåltider i boenhederne på kommunens plejecentre. Måltidsværternes opgave er at skabe endnu mere ro og hyggeligt samvær under måltidet, så beboerne får den bedst mulige stjernestund. Personalet uddannes gennem workshops fra marts til september.

I Vallensbæk Kommune bliver der nu sat gang i anden del af projektet Meget Mere Madglæde, der blandt andet har fokus på at få flere til at spise sammen. I projektet er der en række indsatsområder. Man vil eksempelvis udvikle en procedure, så de ældre borgere, der allerede er visiteret til madservice re-visiteres. Det betyder, at borgere med behov for en ernæringsindsats også modtager tilbud om en socialt tilpasset aktivitet omkring maden via en startpakke ’Spis Sammen’ som blandt andet indeholder en invitation til spisearrangementer, madbilletter til pårørende samt en kontaktpersonordning,

’Gang i de små gryder’ er et nyt projekt i Stevns Kommune som blandt andet går ud på at pleje- og køkkenpersonale, beboere og frivillige gåvenner sammen tager på tur til lokale gårdbutikker og handler ind. Når de vender tilbage til plejehjemmet, tilbereder de maden sammen. Turene til gårdbutikkerne er et samarbejde med Stevns Fødevarenetværk.

Varm mad om aftenen

I Kalundborg kommune skal man nu afprøve hvilken effekt musikterapi har på ernæringstilstanden hos ældre borgere med demens, som er i ernæringsmæssig risiko.

Projektet skal bidrage til at skabe bedre kontakt til borgene i måltidssituationen gennem musikterapi. Musikterapien skal hjælpe til at fremkalde gode og rare oplevelser i forbindelse med måltidet. Målet er, at borgerne får en øget appetit og dermed spiser mere.

Glostrup Kommune har fået bevilget midler til et projekt, der skal styrke og stimulere plejehjemsbeboeres appetit og glæde ved dagens varme måltid, der flyttes fra middag til aften, samt hjælpe til at rykke madproduktionen tættere på beboerne, så duften og snakken om maden kan bidrage til en god madoplevelse. Derudover sættes der også gang i tiltag, der kan bidrage til at optimere kostindtaget hos småtspisende ældre.

Og på plejecentrene i Egedal Kommune sættes der gang i Projekt Spisevenner, som skal munde ud i kontakt med og uddannelse af frivillige spisevenner, der ikke deltager i det faglige sundheds- og omsorgsarbejde, men som kan spise med og bidrage til den gode stemning omkring middagsbordet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083