23948sdkhjf

2017 var succesår for Psykiatri Plus

Psykiatri Plus A/S oplever øget omsætning og offentlig tilfredshed for ydelserne.

2017 har været et gennembrud for private ydelser inden for det socialpsykiatriske område. Det oplever Psykiatri Plus A/S.

For adm. direktør i Psykiatri Plus A/S, Henrik Sven Sørensen, har 2017 været året, hvor tingene gik op i en højere enhed, og virksomheden er topgearet til at hjælpe de mange mennesker med psykiske udfordringer.

- Kvaliteten i den pleje, vi yder, er høj. Vi kan levere en ydelse, som kommunerne har brug for med vores botilbud. Samtidig kan vi også levere fagligt dygtige vikarer med kort varsel til det offentlige. Vi udfylder en vigtig rolle, som et supplement til det offentlige, siger han.

134 ansatte med socialfaglig uddannelse
I dag har Psykiatri Plus 134 fuldtidsansatte, hvor alle inden for det pædagogiske område har en socialfaglig uddannelse og flere års erfaring inden for socialpsykiatrien. De seneste år har virksomheden investeret massivt i ansættelse af erfarne ledere med lang erfaring, videreuddannelse af personalet og bedre organisering, og det har medført anerkendelse og gode karakterer fra Socialtilsynet.

”Vi giver borgeren det, borgeren har brug for”  Baggrunden for virksomhedens succes er blandt andet stor agilitet og fleksibilitet på botilbuddene, mener direktøren.

- Vi er gode og hurtige til at omstille os. Vi giver borgeren det, han eller hun har brug for. Om det er en fysioterapeut, svømmetræning, cykeltur til Samsø eller noget helt fjerde, så rykker vi med det samme. Vi kan levere den helt rigtige socialfaglige, pædagogiske eller sundhedsfaglige behandling med det samme, så borgeren kan komme videre og få det bedre. Det er sværere for et offentligt system, siger Henrik Sven Sørensen.

Efterspørgslen fra sagsbehandlere og offentlige institutioner steg markant i 2017. Denne efterspørgsel har betydet, at Psykiatri Plus nåede en omsætning på 112 mio. kroner og endte med et resultat på 11,9 mio. kroner, som blandt andet bruges til at udvide de nuværende botilbud med.

Psykiatri Plus har to botilbud, hvor der bor mennesker med en psykisk sygdom – et i Odsherred og et i Sdr. Stenderup ved Kolding. Ud over det har Psykiatri Plus en vikartjeneste med vikarer til det offentlige inden for psykiatri og demens på plejecentre. Alle udsendte har en socialfaglig uddannelse og erfaring fra områder før de blev en del af vikartjenesten.

- Vores virksomheds succes er ikke det samme som at sige, at private virksomheder er bedre end det offentlige behandlingssystem. Men vi kan noget, som det offentlige ikke kan. Og så kan vi inspirere hinanden til gavn for mennesker med en psykisk sygdom. Og der er brug for nytænkning i en tid, hvor der kommer stadig flere mennesker med en psykisk sygdom, siger Henrik Sven Sørensen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078