23948sdkhjf

DemensDagene er skudt i gang

I år er temaet for den tværfaglige konference ’Sammen om demens - også i fremtiden’.

Så er DemensDagene i gang! Mandag og tirsdag i denne uge samles fagfolk fra hele landet til den tværfaglige konference, der løber af stablen i København.

Temaet for konferencen er i år 'Sammen om demens - også i fremtiden'.

DemensDagene indledes med et fælles symposium, hvor blandt andre professor Bengt Winblad fra Karolinska Instituttet i Stockholm og Andrew Sommerlad, psykiater ved University College London, er blandt oplægsholderne. I løbet af de to konference-dage vil der derudover være ti symposier at vælge imellem. Blandt temaerne i år er demensudredning, demensvenligt samfund, inddragelse af mennesker med demens og deres pårørende, diabetes og demens samt reminiscens og kulturelle aktiviteter. Den tværfaglige konference byder også på frie foredrag, posterpræsentationer og masser af udstillere.

Mandag formiddag er der desuden overrækkelse af Demensprisen 2018. Prisen skal være med til at anerkende de medarbejdere, der skaber glæde, tryghed og værdighed for mennesker med demens og deres pårørende.

DemensDagene, der afholdes af Nationalt Videnscenter for Demens, finder sted den 7. - 8. maj i Tivoli Congress Center i København.

Du kan læse meget mere om DemensDagene 2018 i den kommende trykte udgave af Magasinet Pleje, der udkommer den 25. maj.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065