23948sdkhjf

Health & Rehab Scandinavia: Nu går det løs i Bella Center

Over 220 udstillere og mere end 240 faglige seminarer, events og workshops vil i løbet af de tre dage fylde de mange tusinde besøgende med ny viden og inspiration.

Det vil summe af liv og sprudle med aktiviteter, når messen Health & Rehab Scandinavia løber af stablen i Bella Center den 15. - 17. maj. Fokus er på hjælpemidler, velfærdsteknologi og design...og meget meget mere.

Over 220 udstillere og mere end 240 fagligere seminarer, events og workshops vil i løbet af de tre dage fylde de mange tusinde besøgende med ny viden, inspiration og fascination.

Health & Rehab Scandinavia

Messen besøges både af terapeuter og sundhedspersonale fra kommuner og regioner, offentlige beslutningstagere, studerende, private virksomheder samt borgere og pårørende til personer med funktionsnedsættelse.

- Ingen andre steder samles så mange aktører inden for social- , handicap- og hjælpemiddelområdet som på Health & Rehab. Ingen andre steder kan du opleve bredden og dybden af branchens services og tilbud til folk med funktionsnedsættelse og ældre, siger Morten Rasmussen, direktør i  Danish.Care – Branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi, der står bag messen.

- Health & Rehab er både et udstillingsvindue for de nyeste og mest innovative løsninger og services, et mødested for organisationer og borgere og en politisk arena med debatter og events indenfor social- og handicapområdet. Oplev alt fra virtual reality genoptræning, exo-skeletter og spiserobotter til opvisning med servicehunde, kørestolsræs, designworkshop og en innovationszone med nye banebrydende projekter. Det bliver stort og det bli’r fascinerende, siger han.

Vil binde bånd

Messen åbnes af Børne- og socialminister Mai Mercado sammen med Jette Skive, formand for KL’s Sundheds- og ældreudvalg. I samspil med Susanne Olsen fra Dansk Handicap Forbund, Tina Nør Langager fra Ergoterapeutforeningen og Annett Axelsen Toft-Olsen fra Danish.Care – Branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi, vil de fem aktører i bogstaveligt forstand binde bånd for bedre samarbejde mellem aktører og sektorer på handicap- og socialområdet.

Messens designtema sparkes i gang af Christian Bason, direktør i Dansk Design Center sammen med Elsebeth Gerner Nielsen, rektor på Designskolen Kolding. Og der vil i løbet af de tre dage være en række seminarer og workshops om design i forhold til hjælpemidler og velfærdsteknologi.

På Aktivitetszonen udfoldes det aktive liv gennem opvisninger og shows. På Innovationszonen udstiller opstartsvirksomheder med de nyeste ideer. På Designzonen fremvises eksempler på designprojekter indenfor branchen. Og Årets danske hjælpemiddel kåres af et uvildigt dommerpanel blandt indsendte produkter på News-området på messen.

Og sidst men ikke minst vil Mads Steffensen & Panelet debattere dilemmaer indenfor social- og handicapområdet med et panel af otte markante personligheder.

Der er gratis adgang for alle og messen foregår i Bella Center fra tirsdag den 15. maj til torsdag den 17. maj alle dage fra kl. 09:00 – 17:00.

Se mere i messeguiden og på www.health-rehab.com.

Health & Rehab Scandinavia afholdes af Danish.Care – Branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi i samarbejde med bl.a. Ergoterapeutforeningen, Dansk Handicap Forbund, Socialstyrelsen og Aarhus Kommune, Center for Frihedsteknologi og RYK.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093