23948sdkhjf

Nyt netværk for virksomheder på handicapområdet

Dansk Erhverv opretter netværk for virksomheder, der leverer handicapydelser til borgere i eget hjem - det første netværksmøde finder sted i dag i København.

Dansk Erhverv opretter nu et mere formelt samarbejde for virksomheder, der leverer handicapydelser til borgere i eget hjem. Det sker efter at flere og flere virksomheder på handicapområdet melder sig ind i Dansk Erhverv.

Borgerstyret Personlig Assistance, BPA, respirationshjælp eller andre form for støtte i eget hjem til mennesker med handicap. Flere og flere af velfærdssamfundets ydelser sker i borgerens eget hjem og gennem private velfærdsvirksomheder, fortæller politisk konsulent hos Dansk Erhverv, Rasmus Kjærhus Nørgaard.

- Vi oplever et stigende behov for fokus på de politiske rammebetingelse for virksomhederne, herunder hvordan vi kan styrke det offentlig private samarbejde lokalt i kommunerne, siger han.

Derfor får medlemmer af Dansk Erhverv nu et netværk, der mødes minimum fire gange årligt. Her inviteres løbende relevante nøglepersoner ind til oplæg og debat. Nøglepersoner, der alle arbejder med områder og temaer, som berører handicapvirksomhederne.

Idéudveksling

I forlængelse heraf er ide- og erfaringsudveksling på tværs således et selvstændigt formål med netværket, fortæller Dansk Erhverv, og der vil derfor også løbende blive afholdt ad hoc-arrangementer i regi af netværket. På tilsvarende vis vil der løbende blive nedsat arbejdsgrupper, der arbejder med afgrænsede problemstillinger og temaer, som optager medlemmerne.

Det er ambitionen, at Dansk Erhverv i samarbejde med virksomhederne på stærkest mulig vis kan søge politisk indflydelse, så medlemmernes generelle og specifikke interesserer varetages. Fokus er således på vilkår og rammebetingelser.

Det første netværksmøde afholdes mandag den 14. maj kl. 14-16 på Børsen i København. På mødet vil der bl.a. blive fokuseret på arbejdsmiljø og en status på socialtilsynets udvidelse med BPA-området.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125