Ny undersøgelse: Højt arbejdstempo skaber stress
Hele 65 procent af FTF’erne med meget højt arbejdstempo er stressede hele tiden eller ofte, viser ny undersøgelse, som COWI har udarbejdet for hovedorganisationen FTF, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte.
Undersøgelsen indeholder svar fra 9.641 FTF’ere, for eksempel sygeplejersker, lærere, finans- og it-ansatte.
Undersøgelsen dokumenterer, at stort arbejdspres og lav indflydelse øger risikoen for stress. Risikoen for stress øges også, hvis man har manglende muligheder for at levere kvalitet i arbejdet.
Der er en klar sammenhæng mellem stress og stor arbejdsmængde kombineret med lav indflydelse og unødvendige opgaver på jobbet: 46 procent af FTF’erne med stor arbejdsmængde og lav indflydelse er stressede hele tiden eller ofte. 47 procent af dem med stor arbejdsmængde og høj grad af unødvendige opgaver er stressede hele tiden eller ofte.
| Torsdag den 24. maj holder FTF konference om psykisk arbejdsmiljø på Christiansborg, hvor politikere, eksperter og gæster fra bl.a. Sverige skal diskutere nye veje til et bedre psykisk arbejdsmiljø. |
En ond spiral
Det er psykisk belastende, hvis man ofte er nødt til at gå på kompromis med kvaliteten af ens arbejde og ikke kan levere på et fagligt forsvarligt niveau. Omvendt reduceres stress, hvis muligheden for at levere kvalitet i arbejdet øges, konkluderer rapporten.
Kun 56 procent vurderer, at de altid eller ofte har mulighed for at løse opgaverne på et fagligt forsvarligt niveau.
- Der kan opstå en ond spiral, hvor højt arbejdspres giver ringe mulighed for at levere kvalitet i arbejdet samtidig med, at den ringe kvalitet belaster ved at give dårlig samvittighed og stress, fastslår formand for FTF, Bente Sorgenfrey.
Behov for klare regler
FTF’erne oplever i mindre omfang end lønmodtagere generelt, at de har mulighed for at levere kvalitet i arbejdet. Det er især et problem indenfor myndighedsarbejde, der omfatter ansatte i politi, skat og på social- og beskæftigelsesområdet, samt blandt pædagoger i dag- og døgninstitutioner.
- Der er behov for klare regler om psykisk arbejdsmiljø. Der mangler en bekendtgørelse, der klart fastsætter reglerne på området og præciserer kravene til arbejdsgivernes forpligtelse til at forebygge psykiske belastninger i arbejdet. siger Bente Sorgenfrey.
Konkret peger Bente Sorgenfrey på, at en bekendtgørelse bl.a. skal slå fast, at der skal være en fornuftig balance mellem de ressourcer, som er til rådighed, og de opgaver som skal udføres og forandringer skal gennemføres, så de ikke giver sundhedsmæssige belastninger. Der skal også stilles krav om at ledere med personaleansvar er uddannet til at håndtere psykisk arbejdsmiljø.