NAVNE: Ny direktør for Psykiatri Plus A/S Vikar
Per Lauritsen er ny administrerende direktør for vikarsektoren i den private plejevirksomhed Psykiatri Plus A/S.
Han har mange års erfaring med topledelse, udvikling og forandringer i en række virksomheder i Danmark og udlandet, samt stærk erfaring med udvikling af salg og markedspositioner.
"I Psykiatri Plus A/S Vikar skal Per forsætte den gode udvikling i virksomheden, der har en landsdækkende vikarservice med fokus på psykiatri og demens. Alle vores vikarer har en socialfaglig baggrund og uddannelse", skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
Branchemæssigt kommer Per Lauritsen oprindeligt fra sundhedsområdet, hvor han har arbejdet med lægemidler og hjælpemidler, og senest har han arbejdet i en række andre industrier med salg af specialiserede produkter og ydelser. Han er uddannet cand.merc. fra Copenhagen Business School (CBS), der senere er suppleret med en lang række værktøjer fra jobs i konsulentvirksomheder samt diverse ledelseskurser.
Per Lauritsen afløser Eva Hyldgaard, der er på vej til Shanghai, hvor hun skal lede et danskejet plejecenter.