23948sdkhjf

Ebola: Beredskabet på Hvidovre Hospital er klar

Det er ikke sandsynligt at ebola-udbruddet i Congo fører til tilfælde i Danmark, men på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital er man klar, hvis det sker.

Ebola-udbruddet i Den Demokratiske Republik Congo har spredt sig til storbyen Mbandaka, som ligger tæt på congofloden og nabostaten Republikken Congo.

- Ebola er en enormt alvorlig sygdom, så det er selvfølgelig bekymrende, bl.a. fordi byen ligger tæt ved Congofloden, som kan føre til yderligere spredning, siger overlæge Gitte Kronborg fra Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital.

Området er ikke et turistområde, og derfor anser hun det ikke for særligt sandsynligt, at udbruddet i DR Congo vil føre til, at vi i Danmark kommer til at opleve tilfælde af ebolasmitte.  Men skulle det ske, er hun som hospitalets beredskabsansvarlige for det østdanske beredskab for alment farlige smitsomme sygdomme sammen med kollegerne i afdelingen klar til at tage imod.

Hvidovre Hospital er det ene af kun to hospitaler i Danmark, som er rustet til at modtage patienter med særligt farlige smitsomme sygdomme som ebola. Det andet er Aarhus Universitetshospital i Skejby.

- Vi har et døgnberedskab som sikrer, at vi altid er klar. Så det ændrer situationen i DR Congo egentlig ikke på, selvom vi selvfølgelig lige sørge for at bekræfte de aftaler, vi har med vores samarbejdspartnere, fortæller hun.

Infektionsmedicinsk Afdeling er altid er klar til at modtage patienter, der har - eller mistænkes for at have - alment farlige smitsomme sygdomme. Det gælder f.eks. ebola, men også nye former for influenza, virusinfektioner og SARS/MERS. Hvis en patient med mistanke om smitte komme ind i afdelingen, trækker personalet i gule heldragter og indlægger patienten på en af de 20 særlige isolationsstuer, som kan sættes i højisolationsdrift. Via ventilationssystemet kan etableres undertryk, som sikrer, at smitte ikke bliver spredt til andre stuer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109