Psykiatrisk Afdeling i Vejle vinder pris
Arkitekturen på Psykiatrisk Afdeling Vejle i denne uge international hæder ved European Healthcare Design Awards 2018 i London.
I konkurrence med psykiatriske sygehuse fra hele verden blev Psykiatrisk Afdeling Vejle hædret for den bedste arkitektur i kategorien Mental Health Design.
Hæderen blev overrakt til repræsentanter for arkitektfirmaet Arkitema Architects, som har tegnet byggeriet.
- Vi er naturligvis stolte over prisen. Arkitema er lykkedes med at få æstetik og funktion til at spille sammen, og det smitter positivt af på behandlingen, siger sygeplejefaglig direktør for Psykiatrien i Region Syddanmark Ole Ryttov.
Og tilbagemeldinger fra patienter og medarbejdere efter halvandet år i drift har været positive. Mere plads, bedre muligheder for fysisk aktivitet og fordybelse i de nye og moderne rammer vægtes højt sammen med det fælles cafeteria for patienter og medarbejdere, der fremmer en fornemmelse af fælleskab i hverdagen, hedder det blandt andet.
Psykiatrisk Afdeling Vejle er opført i et offentlig-privat partnerskab (OPP), som ud over Region Syddanmark også havde deltagelse af Arkitema, bygge- og anlægsvirksomheden MT Højgaard, ejendomsforvaltningsselskabet DEAS samt investorerne PensionDanmark, PKA og Sampension. Projektet er blevet til i et tæt samarbejde mellem OPP-partnerne med fokus på at finde en indretning samt et valg af tekniske løsninger og materialer, der sikrer, at bygningen står stærkt mange år ud i fremtiden. kilde: Psykiatrien i Region Syddanmark |