23948sdkhjf

Ny chef for sundhed og forebyggelse i Haderslev

Stillingen som sundheds- og forebyggelseschef er et led i kommunens indsats for at styrke det forebyggende arbejde og forbedre den generelle sundhed og livskvalitet for borgerne.

Fra 1. august 2018 skal Marit Nielsen-Man være chef for Sundhed og Forebyggelse i Haderslev Kommune.

Hun indtræder i en nyoprettet stilling, og skal som det første i jobbet etablere det nye sundheds- og forebyggelsesområde i kommunen.

Marit Nielsen-Man kommer fra en stilling som Sundheds- og Forebyggelseschef i Vejle Kommune, som hun har været ansat i i de seneste knap 12 år. Hun er oprindeligt uddannet cand.phil i ungarsk og økonomi, men har løbende videreuddannet sig, senest med afslutningen af en master i innovationsledelse her i 2018.

- Jeg ser frem til at byde Marit velkommen i jobbet. Vi får en stærk og yderst kompetent chef, der kommer med solid erfaring på sundheds- og forebyggelsesområdet, men som også kan samarbejde på tværs af fagområder og sektorer, siger Rolf Dalsgaard Johansen, direktør for Voksen- og Sundhedsservice i Haderslev Kommune, i en pressemeddelelse.

Stillingen som sundheds- og forebyggelseschef er en nyoprettet stilling og et led i Haderslev Kommunes indsats for at styrke det forebyggende arbejde og forbedre den generelle sundhed og livskvalitet for borgerne

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096