23948sdkhjf

Musikterapi: Alzheimerforeningen hædrer forskere

Aase Marie Ottesen modtager pris for sin særlige indsats på demensområdet, og Julie Kolbe Krøier modtager støtte til ph.d.-projekt, hvor hun undersøger, hvordan musik kan bruges tværfagligt i forhold til personer med svær demens.

Forskere fra musikterapi på Aalborg Universitet har gennem flere år gjort en særlig indsats i forhold til demensområdet. Det har Alzheimerforeningen og den uafhængige Alzheimer-forskningsfond netop anerkendt med en hæderspris til postdoc Aase Marie Ottesen og forskningsstøtte til ph.d.-studerende Julie Kolbe Krøier.

Fakta

Alzheimerforeningen og Alzheimer-forskningsfonden uddelte to priser á 100.000 kroner til forskere, der har gjort en ekstra indsats for demensområdet.

Derudover støttede Alzheimer-Forskningsfonden ni konkrete forskningsprojekter med 3,4 millioner kroner.

Læs mere her.

Aase Marie Ottesen fra musikterapi ved Institut for Kommunikation og Psykologi modtager den ene af to hæderspriser på 100.000 kroner for sin særlige indsats for demensområdet. Hun har både i sit ph.d.-projekt fra 2014 og i sit aktuelle forskningsprojekt arbejdet med at integrere sang og musik i hverdagspraksis på plejehjem og udvikler lige nu en manual til institutioner og tværfaglige personalegrupper, så de kan få inspiration til at implementere og forankre sang og musik i rehabiliteringsindsatsen.

- Jeg er meget beæret over at modtage forskningsprisen. Det betyder utroligt meget for mig at få en sådan anerkendelse. Jeg ser det som meget betydningsfuldt i forhold til at kunne fortsætte forskningen inden for udvikling af psykosociale omsorgsmetoder og rehabilitering, siger hun.

Du kan læse mere om forskningsprojektet 'Sang og musik som kommunikativ interventionsform i rehabiliteringsindsatsen overfor personer med den demenssygdom' i den kommende trykte udgave af Magasinet Pleje, der udkommer den 28. september.

Musik til personer med svær demens

Ph.d.-studerende Julie Kolbe Krøier - ligeledes fra musikterapi ved Institut for Kommunikation og Psykologi - har modtaget 500.000 kr. i støtte til sit ph.d.-projekt, hvor hun undersøger, hvordan musik kan bruges tværfagligt i forhold til brugere med svær demens.

- Jeg er glad for anerkendelsen. Det er rigtigt dejligt, at den humanistiske forskning i demens bliver støttet og anerkendt, siger Julie Kolbe Krøier, som har beskæftiget sig med demensomsorg gennem de sidste 15 år både som klinisk musikterapeut og som udviklingsmusikterapeut, hvor hun har støttet sosu-personale i at bruge musik i plejen. Derudover er hun også koordinator for det nationale netværk for musikterapeuter inden for demensomsorgen.

Her kan du læse mere om musikterapi til mennesker med demens.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104