På Regionshospital Nordjylland har et studie vist, at 50 procent af de indlagte patienter på Ældremedicinsk Afsnit har dysfagi. Modelfoto: Colourbox

Kan hospitaler og kommuner blive bedre til at forebygge dysfagi hos de ældremedicinske patienter, så er der mange penge at spare. Det viser et tværsektorielt projekt fra Regionshospital Nordjylland i samarbejde med Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev Kommuner.

Projektet evaluerer på de årlige gennemsnitlige omkostninger ved dysfagi på hospitalet og i kommunerne. Borgerne med dysfagi er i gennemsnit godt 37 procent dyrere på hospitalet og 33 procent dyrere i kommunerne, viser projektet.

- Kan vi på både hospitaler og i kommunerne blive bedre til at forebygge dysfagi tidligt, så kan udgifter til hjemmepleje, hjemmesygepleje, træning og indlæggelser minimeres. Det giver rigtig god mening. Både for patienterne og for økonomien, siger forskningskoordinator og ph.d. Dorte Melgaard.

258 borgere med bopæl i Hjørring, Frederikshavn eller Brønderslev Kommuner, der alle var indlagt på Ældremedicinsk Afsnit på Regionshospital Nordjylland, har indgået i projektet.

Screening og stimulering

De gennemsnitlige omkostninger for borgere med dysfagi på hospitalet er 108.973 kr. og for borgere uden dysfagi er beløbet 79.222 kr. I kommunen er de gennemsnitlige omkostninger for borgere med dysfagi 151.796 kr. og for borgere uden dysfagi 113.901 kr.

- Det er ret enkle ting, der skal til for at forebygge og behandle dysfagi, og det er en investering, der er givet godt ud. Jo før man opdager det, jo bedre, siger Dorte Melgaard.

Forebyggelsen består blandt andet af at screene, at sikre tilstrækkelig og sikker ernæring herunder tilpasning af kostens konsistens i forhold til patientens funktionsniveau, stimulering og træning af synkning samt spise- og drikkefunktion og at sikre god mundhygiejne.

Lavere funktionsevne

- Borgere med dysfagi har typisk lavere funktionsevne, da de ikke får tilstrækkeligt at spise og drikke. Den lave funktionsevne betyder, at der er behov for ekstra hjælp og pleje i hjemmet, forklarer Dorte Melgaard.

Borgere med dysfagi er typisk indlagt en - to dage længere end borgere med tilsvarende sygdomme, som ikke har dysfagi. Deres risiko for genindlæggelser er desuden forøget. I den sammenhæng er det værd at bemærke, at der ikke er signifikant forskel i hvilke sygdomme, de to grupper har.

- Ud over en lavere funktionsevne, ringere livskvalitet, længere indlæggelsestid og flere genindlæggelser, er dødeligheden også høj. Borgere indlagt på Ældremedicinsk med dysfagi havde en dødelighed på 34 procent på et halvt år, mens der blandt de, der ikke havde dysfagi, var en dødelighed på 18,5 procent, fortæller hun.