23948sdkhjf

Sidstehjælp - omsorg ved livets slutning

Ny bog tager fat i døden som tabu.

Bogen ’Sidstehjælp’ tager fat i døden som tabu, og hvordan vi som pårørende kan mindske vores angst for at være tæt på vores nærmeste i livets sidste fase.

Sidstehjælp er aktiv livshjælp i den sidste levetid, men ikke hjælp til at tage sit eget liv. Meningen med sidstehjælp er at leve livet helt til det slutter med så god livskvalitet som muligt og så længe det varer.

Bogen formidler basiskundskab om omsorg ved livets afslutning, da viden om døden og dødsprocessen er ligeså vigtig og naturlig som viden om fødsel og liv. Bogen sigter på at få alle i tale om deres ønsker for livet og dets afslutning.

Georg Bollig var den første til at definere begrebet Sidstehjælp i et masterspeciale i 2008, og det er siden blevet udviklet til et kursuskoncept i flere lande som Tyskland, Norge, Danmark, Østrig, Schweiz og Skotland. Alle medforfattere af bogen er certificerede instruktører for sidstehjælpskurser.

Sidstehjælp - omsorg ved livets afslutning udkommer 17. oktober på Munksgaards Forlag, 96 sider, 125 kr. incl. moms.

Forfatterne bag bogen er:

Georg Bollig, Dr. Med, MAS Palliative Care, Ph. d., DEAA. Specialeansvarlig overlæge i Det pallitative Team Sygehus Sønderjylland, Sønderborg og Hospice i Sønderjylland i Haderslev. Georg Bollig er leder for en international arbejdsgruppe for sidstehjælp og formand for Last Aid International - The Last Aid Movement.

Ingeborg Kastberg, sognepræst 1993-2010, Præst på Hospice Sønderjylland, Haderslev siden 2006 og i Det Palliative Team i Region Syd, Sygehus Sønderjylland siden 2011. Master i sjælesorg ved Københavns Universitet.

Sigrun Frank, socialrådgiver i Det Palliative Team Sygehus Sønderjylland, Sønderborg siden 2012. Efteruddannelse diplom fra 2002.

Kirsten Helene Bachmann, sygeplejerske i Det Palliative Team Sygehus Sønderjylland siden 2009. Diplomuddannelse ved EUC Syd 2017 i Sundhedsfaglig Professionsuddannelse i palliation og kommunikation.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078