23948sdkhjf

Odense: Nu går startskuddet for WHINN

Fra i dag og frem til torsdag den 11. oktober danner Odense Congress Center rammerne for WHINN, som er en af Europas største, internationale konferencer inden for sundhed og velfærd.

Eksperter og meningsdannere fra hele verden samles i Odense Congress Center, når den internationale videnfestival WHINN – Week of Health and Innovation - igen foregår i Odense Congress Center den 10.-11. oktober.

WHINN har i år valgt at omlægge den før lidt spredte festival til én, stor konference.

- Tidligere har WHINN været platform for forskellige konferencer. Nogle har man kunnet opleve gratis, mens man har skullet betale for andre. Men det har støjet lidt hos deltagerne, som har haft svært ved at navigere i programmet. I år har vi derfor valgt at stramme programmet op, forklarer chef for WHINN’s sekretariat, Michaela Andersen.

- Vi har fået god respons for beslutningen fra vores gæster, som synes, de nu oplever en mere samlende event. Derudover lancerer vi en app, hvori man kan sammensætte sit eget program for dagen og dermed danne sig et rigtig godt overblik, fortæller direktør for WHINN Michaela Andersen.

Tre hovedtemaer

Konferencen inddeles i tre relevante hovedtemaer: MeHealth, Thought Leadership og Integrated Care, og de tre temaer fordeles på 14 spor, der hver især følger aktuelle udviklingsspor i sundhedssektoren.

- WHINN er først og fremmest en videndelingsplatform for sundhedsinnovation, og eventen udvikler sig derfor også år for år. Sidste år handlede WHINN om at få volumen på både antal deltagere og nationaliteter. I år fokuserer vi på at hæve kvaliteten af indholdet og styrke fortællingen om WHINN i de respektive lande, siger Michaela Andersen. 

I 2017 nåede man 2.400 deltagere fra mere end 40 lande. I 2018 forventer WHINN 800-1.000 deltagere for ikke at skrue forventningerne for højt op oven på den nye konferencemodel.

Key note speakers

Som tidligere år lægger WHINN ud allerede tirsdag den 9. oktober med en pre-
event, der blandt andet inkluderer besøg fra delegationer, picth-sessioner og netværksaften.

Hvad glæder du dig selv allermest til at opleve onsdag og torsdag?

- Jeg glæder mig først og fremmest over, at det er lykkes os igen at få nogle virkelig interessante og engagerede talere på årets konference. Specifikt glæder jeg mig til at høre om det innovative marked for medicinsk cannabis i Danmark. Så ser jeg også frem til at høre amerikanske Dr. Sean McClure fra virksomheden Accenture, der er key note speaker onsdag. McClure taler om velfærdssektorens digitale muligheder og om brugen af kunstig intelligens i plejen.

- Jeg er også ret stolt over, at det er lykkes os at præsentere Dr. Richard Milani fra The University of Queensland School of Medicine, New Orleans, Louisiana, som holder oplæg om bæredygtige hospitaler og ikke mindst den unge, danske iværksætter Sara Naseri, der har stiftet virksomheden Qurasense, som beskæftiger sig med kvinders sundhed, siger Michaela Andersen.

Man kan se det fulde program på whinn.dk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125