23948sdkhjf

NAVNE: Vejle får ny sundhedschef

Diana Krogstrup er oprindelig uddannet fysioterapeut og har siden suppleret med bl.a. en master i offentlig ledelse.

Diana Krogstrup bliver ny chef for Sundhed & Forebyggelse i Vejle Kommune.

Hun kommer fra et job som leder af Sundhed, Myndighed & Psykiatri i Kerteminde Kommune, hvor hun har været ansat i de sidste fem år. Inden hun kom til Kerteminde, har hun været ansat i Odense Kommune siden 1996 i forskellige jobs, blandt andet som udviklingskonsulent og souschef på sundhedsområdet. Et job som chefkonsulent på frivilligområdet i Odense Kommune har også givet hende en indgående indsigt i de muligheder og barrierer, der ligger i samarbejdet med civilsamfundet.

Det skriver Vejle Kommune i en pressemeddelelse.

Diane Krogstrup er oprindelig uddannet fysioterapeut og har siden suppleret med en master i offentlig ledelse og en sundhedsfaglig diplomuddannelse i klinisk kvalitetsudvikling.

- Jeg er sikker på, at vi med Diana Krogstrup har fundet en chef med de faglige og personlige kompetencer, som er vigtige for at kunne videreudvikle hele vores sundhedsområde og afdelingen. En af de store opgaver, som ligger foran hende, er implementeringen af vores nye sundhedspolitik, siger direktør for Økonomi, Arbejdsmarked & Sundhed, Peter Kam, der glæder sig til samarbejdet med den kommende sundhedschef.

Der er rigtig meget, Diana Krogstrup glæder sig til i jobbet som sundhedschef i Vejle.

- Jeg glæder mig til at være med til at gøre en forskel for sundheden i Vejle Kommune, både på den korte og den lange bane. Jeg ser frem til det tværfaglige samarbejde både internt i kommunen og på tværs af sektorer, men også til samarbejdet med civilsamfundet. I fællesskab kan vi gøre den afgørende forskel på, om der er år i livet, eller om der er liv i årene, understreger hun.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069