23948sdkhjf

125 nye plejeboliger på Frederiksberg

Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forenede Boligselskaber har kåret vinderen af konkurrencen om plejecenteret Betty III på Frederiksberg.

Jørgen Friis Poulsen A/S (JFP), Erik Arkitekter, Moe og Bogl skal udføre totalentreprisen på byggeriet, som kommer til at bestå af 125 plejeboliger.

- Vi har i de senere år vundet mange sager på sundhedsområdet, som, jeg tror, skyldes vores store erfaring på området og en klar tilbudsstrategi, siger administrerende direktør Jesper Friis Poulsen fra JFP og henviser til igangværende opgaver som 72 plejeboliger i Gilleleje og et nyt psykiatriske hospital i Gødstrup ved Herning.

Det femte i rækken
Det er langt første gang, at JFP samarbejder med Erik Arkitekter - tidligere KPF Arkitekter - om at bygge plejeboliger. Det fælles CV tæller således også Tølløse Plejecenter, friplejehjem i Aarhus og Arnborg samt Generationens Hus i Aarhus.

Vi har mange gange arbejdet sammen med JFP A/S og har rent faktisk ikke tabt et plejehjem/plejecenter i totalentreprise konkurrence sammen endnu, siger  tegnestueleder Morten Bluhm fra Erik Arkitekter i Aarhus, der glæder sig over, at det gode samarbejde nu videreføres:

- Sagen her er et fornemt eksempel på, at vores københavnerafdeling arbejder perfekt sammen med vores tre jyske afdelinger og en jysk landsdækkende totalentreprenør.

Betty III omfatter 10.600 kvadratmeter fordelt på seks etager med 125 plejeboliger i varierende størrelse samt tilhørende servicearealer og multihal. Den samlede entreprisesum er på 171,8 mio. kroner eksklusive moms, og kontrakten ventes underskrevet, når stand-still perioden udløber den 31. oktober.

Juryen fremhæver blandt andet i sin bedømmelse, at "projektets store styrke ligger i hovedgrebet, der skaber rigeligt med dagslys til fællesarealer og skaber en meget urban og direkte sammenhæng med byrummet".

- Valget af træ på facaderne er en flot løsning, og boligerne er veldisponerede. Procesbeskrivelsen har gode redegørelser for samarbejdet med bygherre og involverede parter, lyder det.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096