23948sdkhjf

Rapport: Der bliver længere mellem Sosu’erne i Midtjylland

Der bliver længere mellem Social- og sundhedsassistenterne i Region Midtjylland. Det viser en ny rapport fra analysefirmaet Cowi.

Rapporten har analyseret det fremtidige behov for 15 faggrupper i de 19 midtjyske kommuner og viser, at kommunerne kommer til at mangle SOSU-assistenter, pædagoger og pædagogiske assistenter, mens regionen bl.a. kommer til at mangle hospitalsserviceassistenter, sygeplejersker og radiografer.

Rapporten skal nu bruges som grundlag for en diskussion om, hvorvidt der skal gøres en særlig indsats på uddannelsesområdet inden for disse faggrupper.

- Uddannelse tager tid. Derfor har vi brug for at kende vores behov i fremtiden, så vi kan sikre, at vi har uddannede nok med de uddannelser, vi får brug for, siger Steen Vindum (V), formand for Uddannelsesudvalget i KKR Midtjylland og borgmester i Silkeborg.

Om rapporten:
Kommunerne i Region Midtjylland, i regi af Kommune Kontakt Rådet i Midtjylland, og Region Midtjylland har sammen bedt COWI undersøge behovet for velfærdsuddannede i det midtjyske område frem til år 2028.

- Vi har fået et rigtigt godt grundlag for nu at tage en dialog med uddannelsesinstitutioner som VIA University College og SOSU-skolerne om dimensioneringen på uddannelserne, siger Anders Kühnau (S), regionsrådsformand.

På landsplan er der forhandlinger i gang mellem KL, Danske Regioner og regeringen om en aftale for, hvor mange social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter, der skal uddannes de kommende år.

Fakta 

  • Undersøgelsen peger på at der særligt kommer til at mangle SOSU-assistenter, pædagogiske assistenter, hospitalsserviceassistenter, sygeplejersker og radiografer.
  • Rapporten ser ud fra en fremskrivning på fremtidens behov for faggrupperne Bioanalytikere, Ergoterapeuter, Ernæring og sundhed, Fysioterapeuter, Hospitalsserviceassistenter, Jordemødre, Lægesekretærer, Radiografer, Social- og sundhedshjælpere, Social- og sundhedsassistenter, Folkeskolelærere, Pædagoger, Pædagogiske assistenter, Socialrådgivere og Sygeplejersker.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094