23948sdkhjf

Regionen investerer 650 millioner i Nykøbing F. Sygehus

Frem mod 2030 vil Region Sjælland investere mere end 650 millioner kroner i skabe gode fysiske rammer på Nykøbing F. Sygehus. Resultaterne bliver blandt andet 180 nye enestuer, to ekstra operationsstuer og en CT-scanner i Akutafdelingen.

Sidste forår tog Nykøbing F. Sygehus en ny sengefløj med 85 moderne enestuer i brug, og nu kan anden etape af en omfattende opgradering og modernisering af sygehuset snart gå i gang.

Mandag godkendte Regionsrådet et idéoplæg til anden etape, og i samme omgang frigav politikerne den første portion penge - 5,3 millioner kroner - til arbejdet. 

Udbyd i foråret
Nykøbing F. Sygehus er oprindeligt bygget i 1950erne, og selvom der er bygget om og til i flere omgange, er store dele af sygehuset ikke længere tidssvarende. Der skal både renoveres, rives ned og bygges helt nyt på sygehusets område, og det kommer til at foregå både over og under jorden. 

Regionsrådet bevilgede i sin tid 230 millioner kroner til byggeriet af første etape i forlængelse af sygehusplanen, hvor Nykøbing F. Sygehus blev udpeget som et af regionens fire akutsygehuse. Med budgetaftalen for 2019 blev der afsat et rammebeløb på mere end 650 millioner kroner til anden etape af moderniseringen.

Moderniseringen af Nykøbing F. Sygehus sendes i udbud i foråret. Det ventes, at byggearbejdet kan gå i gang i 2020, og at akutsygehuset er bygget helt færdigt med alle elementer i 2028. De 180 nye enestuer bliver noget af det første, der tages i brug i anden etape. 

Fra to- og firesengestuer til enestuer
Nye tunneller mellem afdelingerne bliver noget af det første, der skal laves, så sygehuset får en god logistik. En helt ny fløj med flere enestuer til patienterne har også høj prioritet. 

-  Vi går væk fra to- og firesengsstuer i Nykøbing, siger regionsrådsformand Heino Knudsen og fortsætter: 

- Det er godt for patienterne, og det er godt for personalet, som får bedre mulighed for at skabe ro og holde fokus på den indlagte borger og give den bedste behandling.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.133