23948sdkhjf

Minister trækker lovforslag om tilsynspolitik

Ældreministeren har lyttet til kritik af lovforslag, der skulle reducere bureaukrati

Hvert år skal kommunerne offentliggøre deres politik for tilsyn med hjemmeplejen. Men det er ikke nødvendigt, mente regeringen i et lovforslag, som ældreminister Thyra Frank sendte i høring sidste år.

Regeringen vil nemlig gerne afskaffe så mange regler som muligt for at mindske bureaukratiet.

Men det har vist sig, at der var en god grund til, at kommunerne havde pligt til at offentliggøre, hvordan de fører tilsyn med personlig og praktisk hjælp og mad til de ældre.

Derfor har Thyra Frank trukket lovforslaget tilbage.

- I denne sag har jeg lyttet til, at interessenterne har udtrykt bekymringer om blandt andet, at ældrerådene i kommunerne mister indflydelse, hvis vi gennemfører forslaget, udtaler Thyra Frank i en pressemeddelelse.

- Samlet er bekymringerne så alvorlige, at forslaget trækkes. Nye love skal ikke kun give mening på Christiansborg – de skal også give mening ude i virkeligheden.

Regeringen havde vurderet, at kommunerne kunne spare 300.000 kroner om året på ikke at skulle udarbejde tilsynspolitikker. Men den besparelse kommer de altså ikke til at høste.

Forslaget om at ophæve pligten til at udarbejde en tilsynspolitik var ét af i alt to lovforslag, som Thyra Frank har med i det lovkatalog, der opridser regeringens planer for folketingsåret 2018/2019.

Det andet lovforslag fra ældreministeren handler om at målrette de forebyggende hjemmebesøg. Det havde høringsfrist onsdag.

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083