Håndværkerne i gang med plejecenter med 120 boliger
Tirsdag den 29. januar blev første spadestik taget til et nyt demensplejehjem beliggende i Aarhus.
Spadestikket blevet taget af Arne Petersen, der er repræsentant for de pårørende, samt rådmanden for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, Jette Skive.
Plejehjemmet får 120 boliger og et dagcenter. Placeringen ved Skovvangsvej, hvor plejehjemmet Abildgården tidligere lå. Skovvang skal afløse det nuværende specialplejehjem på Graham Bells Vej i Skejby.
Fakta: SkovvangTotalrådgiver: Årstidernes Arkitekter, Silkeborg, med Cowi Entreprenører: Råhus: Murerfirmaet Rasmus Jakobsen A/S Tømrer: Egil Rasmussen A/S VVS: Kemp & Lauritzen A/S Ventilation: Wicotec Kirkebjerg A/S El: Kemp & Lauritzen A/S Maler: Penta Byg A/S Håndværkerudgift: 179.410.570 kr. ekskl. moms Areal: 11.161 kvm |
Et trygt haverum
Skovvang kommer til at bestå af 105 almene plejeboliger, 20 boliger til korttidsophold og et dagcenter som kan tilbyde et pusterum til hjemmeboende med demens og deres pårørende.
Boligerne bliver opført i grupper på 12–15 – alle placeret omkring opholds- og aktivitetsrum.
Fra både boligerne og dagcentret vil der alle steder være udsyn til grønne områder og aktivitetsmuligheder. Haverummet er et centralt sted i byggeriet, hvor alle kan færdes i trygge områder uden risiko for at blive væk.
Byggeriet ventes afsluttet til november 2020, og alle beboere forventes at være indflyttet primo 2021.