23948sdkhjf

DSR: Sygeplejersker er pressede på ytringsfriheden

I to nye sager er sygeplejersker blevet indskrænket i deres ret til at udtale sig. Det mener Dansk Sygeplejeråd (DSR).

Det er blandt andet en mail med ordlyden ”Slet venligst denne mail efter læsning!” og ”Medarbejdere må ikke drøfte sagen med pressen,” der får DSR til at stejle.

Mailen blev sendt til ansatte på en psykiatrisk afdelingen på Frederiksberg Hospital efter en gidselsituation i januar 2018, hvor to sygeplejersker blev holdt tilbage i over to timer, truet og frataget deres telefoner og overfaldsalarmer.

Den anden episode er fra Aabenraa Kommune, hvor en sundhedsplejersker og fire andre ansatte blev indkaldt til samtale hos kommunen, efter at de ansatte havde udtalt sig kritisk om flytningen af en specialskole og generelle besparelser i sundhedsplejen.

Det skriver DSR i deres nyhedsbrev. 

Ombudsmanden gik efterfølgende ind i sagen fra Aabenraa og udtalte kritik af kommunens håndtering, mens ledelsen på Frederiksberg Sygehus lagde sig fladt ned og beklagede mailen.

- Det sker igen og igen
Begge sager er ifølge formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, udtryk for, at ytringsfriheden kommer under pres.

Ligesom en analyse fra Dansk Sygeplejeråd i 2016 viste, at 28 pct. af alle sygeplejersker ikke ytrer sig i offentligheden om de kritisable forhold, de oplever.

- Det er desværre noget, vi oplever igen og igen. Det er noget, den øverste ledelse er nødt til at tage alvorligt, så mellemlederne oplever opbakning og kan arbejde med vigtigheden af ytringsfrihed på en måde, så de kan bruge medarbejdernes kritik til noget positivt, siger Grethe Christensen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078