23948sdkhjf

Millioner til ekstra fysioterapi i Esbjerg

Der skal mere rehabilitering til de svageste ældre på Esbjerg Kommunes plejehjem.

Helt konkret i form af flere fysioterapeuter, der med 1,7 millioner kroner fra statens statspulje i ryggen skal forbedre hverdagen for de ældre gennem individuel tilpasset træning og aktiviteter.

Det skriver Jydske Vestkysten.

- Jeg glæder mig over, at vi med midler fra satspuljen har fået muligheden for videreudvikle vores rehabiliteringsindsats blandt beboerne på vores plejehjem, og jeg ser frem til at følge resultaterne af projektet, siger formand for Sundhed- & Omsorgsudvalget i Esbjerg Kommune, Olfert Krog til mediet.

Projektet er så småt i gang på plejecenteret Margrethegården i Ribe, hvor to fysioterapeuter er gået i gang.

Alle ældre er blevet tilbudt ekstra støtte til aktiviteter i hverdagen eksempelvis i forbindelse med spisning, gåture, at rejse sig fra stolen eller at gå i seng.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078