Sjette gang er også lykkens gang: Formand genvalgt
Ghita Parry genvalgt som spydspids for Kost og Ernæringsforbundet. Det er sjette gang, hun liver valgt til at stå i spidsen for forbundet.
- Jeg glæder mig så meget til at fortsætte arbejdet med at sikre ernæringsprofessionen en stærk stemme sammen med forbundets dygtige, dedikerede og ambitiøse medlemmer. De gør en kæmpe indsats, ved at insistere på maden som det sunde og hyggelige måltid og som en uundværlig del af både behandling og forebyggelse. Vores medlemmer gør en stor forskel, siger Ghita Parry.
Blå Bog, Ghita Parry:
|
Hun er valgt for en treårig periode, og vil indledningsvist fokusere på det forestående folketingsvalg og den netop fremlagte sundhedsreform.
- De politiske beslutninger, der træffes i den næste tid, er vigtige og vil have stor indflydelse på alle borgere i Danmark (…). Vores medlemmer løser vigtige samfundsopgaver og ved, hvad der skal til, når det danske sundhedsvæsen skal lykkes. Vi skal fortælle om vores erfaringer, løsningsmodeller og hvordan vi ser nødvendigheden af samarbejde på tværs af faggrupper, når opgaverne skal løses succesfuldt, siger Ghita Parry.
Ud over genvalget af formanden er fire kandidater til hovedbestyrelsen også genvalgt ved fredsvalg, det vil sige, at der ikke var modkandidater. Medlemmerne er valgt for en treårig periode.
Det gælder:
- Michael Allerup Nielsen, næstformand
- Marian Aagaard, regionsformand i Region Nordjylland
- Jytte Lybch, regionsformand i Region Syddanmark
- Rikke Kristensen, regionsformand i Region Sjælland
Bestyrelsens øvrige otte pladser skal fordeles ved kampvalg, der finder sted 19. marts.