23948sdkhjf

Er rengøring hver femte uge ulovligt?

Er Assens Kommune i strid med loven, når de tilbyder rengøring til de ældre hver femte uge?

Det skal Social- og Sundhedsudvalget i Assens Kommune diskutere ved et ekstraordinært møde på mandag indkaldt af borgmesteren, hvor de såkaldte kvalitetsstandarder er eneste punkt på dagsordenen.

Det skriver Fyens.dk.

Kvalitetsstandarderne omhandler gulvvask, tøjvask, opvask, rengøring, hudpleje, toiletbesøg og medicinudlevering hos kommunens ældre, men det er især rengøringen, der skal diskuteres.

Assens Kommune vedtog 30. januar at reducere gulvvask hos de ældre fra hver tredje til hver femte uge, og det er den beslutning, der nu skal ses efter i sømmene for at tjekke, om det overhovedet er lovligt.

- Der mener vi, og det har vi ment hele tiden, at det må vi godt, men nu begynder der at blive draget tvivl om det på ministerielt plan. Og så har vi en overvejelse at gøre nu. Det kan godt være, vi har ret, men det skal afklares. Og så må vi arbejde på at få lavet en ny, der ingen juridisk tvivl er om, siger borgmester i Assens Kommune Søren Steen Andersen.

Fyens.dk skriver, at det vil koste kommunen 5,2 millioner kroner, hvis ordningen skal tilbage til hver tredje uge.

Kilde: https://www.fyens.dk/assens/Rengoering-h...

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093