23948sdkhjf

Energifond installerer solceller på fynske plejecentre

År 2019 kommer til at stå i klimaets tegn for beboerne på Plejecenter Kildebakken i Vissenbjerg og Plejecenter Vesterbo i Søndersø på Fyn. Inden længe vil der nemlig skyde solceller op på tagene af de to plejecentre.

Solcellerne kommer sammenlagt til at producere en mængde strøm, der svarer til det årlige forbrug i 20 parcelhuse eller 25 procent af de to plejecentres samlede forbrug.

Uden et greb i lommen
Det er PKAs energifond, SustainSolutions, der lægger pengene til at etablere solceller på to fynske plejecentre. Solcellerne bliver betalt tilbage med besparelserne på elregningen, så beboerne får grøn strøm uden at skulle have penge op af lommen.

Det glæder Martin Massenbach, som er formand i afdelingsbestyrelsen i Boligselskabet BSB Nordfyn, hvor Plejecenter Vesterbo hører under.

- Vi er glade for, at det har kunne lade sig gøre at få solceller uden at beboernes husleje stiger. Det er win-win for os og for miljøet, siger Martin Massenbach

Det er Mathias Palle Hansen, formand for afdelingsbestyrelsen i Boligselskabet Vissenbjerg, hvor Plejecenter Kildebakken hører til, helt enig i.

- Besparelserne betaler solcellerne tilbage og når anlægget er tilbagebetalt, får vi ca. 70.000 kroner ekstra om året. Det er sund fornuft og det bør være nemmere at gennemføre grønne tiltag, så de almene boliger i højere grad kan bidrage til den grønne omstilling, siger han.

Grøn og ’gratis’ strøm
Det er SustainSolutions, som både skal finansiere og være ansvarlig for at etablere solcellerne, der betales tilbage gennem energibesparelsen over de næste 11,5 år.

Når investeringen er betalt tilbage, går den fulde besparelse til beboerne i form af lavere udgifter til el. Et solcelleanlæg har en forventet levetid på 25-30 år, så de vil opleve store besparelser mange år frem, siger SustainSolutions CFO Jesper Hem.

Installationen af solcellerne på plejecentrene vil blive udført i februar 2019 af JKEL-Glamsbjerg.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.115