23948sdkhjf

Ældremaden hitter i Randers

Langt størstedelen af de ældre borgere i Randers er tilfredse med den mad, som de modtager fra det kommunale madtilbud Madservice Kronjylland.

Hele 92 procent af de adspurgte borgere er tilfredse eller meget tilfredse med madordningen samlet set, viser en undersøgelse fra Randers Kommune.

Servicen scorer højt på både bestilling, kontakt med chaufførerne, som bringer maden ud, muligheden for at bestille specielt sammensatte retter, samt på madens smag, duft og udseende.

Leder Marianne Sloth Sørensen er glad for, at borgerne sætter pris på den service, de leverer:

- (…) Det er rigtig dejligt at tilbagemeldingerne er gode. Det gør, at man selvfølgelig er stolt over sit produkt, og at man er glad for at gå på arbejde. Jeg vil gerne være med til, at vi gør det godt, og jeg ved, at vi i Randers er langt fremme i forhold til de tilbud, som vi har, siger Marianne Sloth Sørensen.

Nærhed er nøglen
Madservice Kronjylland leverer til ca. 800 hjemmeboende borgere i Randers Kommune, samt en mindre del af maden til ældrecentrene. Spørger man Marianne Sloth Sørensen, så er det en kompleks forretning at lave god mad, der skal tilfredsstille mange forskellige smagsløg.

- Noget af det, der er vigtigt for os er, at der er stor valgfrihed. Vi har komplet valgfrihed, og vi laver mange forskellige diæter og en masse specialkost i forskellige konsistenser og portionsstørrelser. Det er en kæmpe logistikopgave, og vi har en meget kompleks forretning, hvilket er noget af grunden til succesen, forklarer Marianne Sloth Sørensen.

I 2018 begyndte Madservice Kronjylland også at levere mad til de ældre i Norddjurs Kommune. Her scorer servicen ligeledes højt blandt brugerne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089