23948sdkhjf

Flytter 200 millioner kroner fra papirnusseri til den nære pleje

Politikerne i Odense Kommune har besluttet at flytte 200 millioner korner fra blandt andet administration til den nære velfærd.

Samtidig har de nedsat en Task Force, der om tre måneder skal komme med en række anbefalinger til, hvordan Odense Kommune kan prioritere og arbejde med den nære velfærd i fremtiden.

Det skriver Odense Kommune i en pressemeddelelse.

Flere ældre i kommunen
Beregninger fra Odense Kommune viser, at for at den nære velfærd kan fastholdes på det nuværende niveau, kommer der til at mangle ca. 500 millioner kroner frem mod 2029. Udfordringen skyldes, at der de kommende 10 år kommer langt flere børn og ældre, der har brug for hjælp fra velfærdssamfundet.

Odense Kommune har allerede vedtaget at omprioritere 200 millioner kroner til den nære velfærd. Den omprioritering vil blandt andet slanke administrationen med minimum 100 medarbejdere.

Derudover nedsættes altså Task Force Velfærd, hvis anbefalinger på længere sigt skal indrette og prioritere velfærden efter udviklingen i befolkningssammensætningen.

- Gør vi ikke noget nu, risikerer vi at bryde samfundskontrakten, der sikrer at børn, unge og ældre kan få den nødvendige hjælp fra velfærdssamfundet. Vi kommer til at skille os af med ting, vi er rigtig glade for, og flytte pengene til den nære velfærd. Til flere sosu'er, pædagoger og lærere. Det bliver ikke en sjov øvelse, men den er nødvendig. Den nære velfærd kommer først, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel.

Task Force Velfærd består af

  • Nina Groes, Direktør, Divérs, fhv. direktør, Kvinfo.
  • Jørgen Søndergaard, Senior Research Fellow Emeritus, VIVE - The Danish Centre for Applied Social Research. Tidligere medlem af Velfærdskommissionen og Strukturkommissionen. Tidligere direktør for SFI.
  • Knud Aarup, formand, Bedre Psykiatri, formand, Socialpolitisk Forening, formand, Røde Kors i Aarhus, fhv. direktør, Socialstyrelsen.
  • Mickael Bech,Professor i sundhedsledelse, AU, tidligere direktør i VIVE, tidligere institutleder og professor SDU.
  • Pia Gjellerup, Centerleder på Center for Offentlig Innovation (COI), tidligere finansminister, justitsminister og erhvervsminister. Tidl. Chef i Djøf.
  • Kurt Houlberg, Professor i kommunaløkonomi, VIVE
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082