23948sdkhjf

VIA skal uddanne 3.000 til værdig ældrepleje

Det bliver professionshøjskolerne VIA University College og Absalon, der skal lægge rammer til gratis kurser, temadage og konferencer med fokus på værdig ældrepleje til medarbejdere og ledere i ældreplejen landet over.

Omkring 3.000 sygeplejersker, sosu-assistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, ledere og andre faggrupper fra ældreplejen i alle danske kommuner ventes at blive efteruddannet, skriver VIA University College i en pressemeddelelse.

Starter til maj
Det er Sundhedsstyrelsens nationale videnscenter for værdig ældrepleje, der står bag indsatsen.

Videnscentret er politisk blevet tildelt midler til at understøtte kommuners og private plejeenheders arbejde med at skabe endnu mere værdighed i ældreplejen – blandt andet gennem kurser, temadage, konferencer og en diplomuddannelse for medarbejdere og ledere i ældreplejen.

- Med Nationalt Videnscenter for værdig ældrepleje ønsker vi at bidrage til at skabe endnu mere værdighed i ældreplejen til gavn for de mange ældre, der bor på plejecenter eller modtager hjemmepleje. Det gør vi blandt andet ved at tilbyde medarbejdere og ledere fra ældreplejen praksisnær kompetenceudvikling, der giver konkrete redskaber og metoder, de kan anvende i deres daglige arbejde forklarer Kari Rose Holm, der er projektleder i Nationalt Videnscenter for værdig ældrepleje og specialkonsulent hos Sundhedsstyrelsen.

Efteruddannelsen kommer til at foregå frem til 2021. De første forløb starter op i maj 2019.

Kilde: https://www.via.dk/om-via/presse/artikle...

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062