23948sdkhjf

Samarbejdet fik et eftersyn: ventetider er halveret

Et projekt på tværs af kommune og region i København har bragt hospitalet og de kommunale tilbud tættere på hinanden. Det betyder færre ventedage, og på sigt vil det også give færre unødige genindlæggelser.

Det skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

Projektet hedder Sikker Sammenhæng og er et samarbejde mellem Københavns Kommune, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Projektet har vist, at det er muligt at skabe bedre overgange mellem hospitaler og kommunale tilbud gennem en fælles optimering af arbejdsgangene.

Bedre overgange
Det grundlæggende mål med projektet var at skabe bedre overgange for borgere, som skulle enten fra hospitalet til hjemmet/plejehjemmet/rehabilitering – eller omvendt. Projektet løb fra 2016 til 2018, og har vist, at hvis man arbejder målrettet, så er det muligt at styrke kommunikationen.

Et resultat af projektet er, at man har sænket antallet af ventedage på udskrivelse til midlertidige døgnrehabiliteringsophold med 50 procent for byens ældre borgere. Det har stor værdi for de borgere, der udskrives til et rehabiliteringscenter i Københavns kommune.

- Det er rigtig vigtigt, at vi indretter systemet så det passer til borgerne og ikke omvendt. Der har vi haft fokus på, at vores arbejde hele tiden skal have borgeren i centrum. Med det her projekt har vi skabt bedre overgange til gavn for borgerne, og det er et stort klap på skulderen til alle de involverede parter, siger Katja Kayser, administrerende direktør i Københavns Kommunes Sundheds- og omsorgsforvaltning.

Bedre medicinhåndtering
Vicedirektør Kristian Antonsen Bispebjerg og Frederiksberg Hospital glæder sig over projektets mange resultater og den store gavn medarbejdere på hospitalet har haft af samarbejdet med kollegaerne i det kommunale sundhedsvæsen.

- Projektet har blandt andet betydet, at vi nu har en sikker arbejdsgang, så vi undgår tvivl om besøgstider, sene aflysninger eller at patienter udebliver fra besøg, og det skaber plads og tid til andre patienter. Vi har fået skærpet de rapporter, vi skriver når patienterne udskrives, så de giver et bedre overblik over patientens behov. Og ikke mindst har vi udviklet en fælles guide til at udfylde det fælles medicinkort, så modtagerne får de rette oplysninger, siger Kristian Antonsen.

Læs mere om projektet her

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078