23948sdkhjf

VIA vil have 120 nye studiepladser til sygeplejersker

VIA University College I Midtjylland har ansøgt Uddannelses- og Forskningsministeret om at få lov til at oprette 120 nye pladser på sygeplejerskeuddannelsen gældende fra august måned.

Det skriver VIA på deres hjemmeside.

Lige nu er der 778 pladser, og det tal vil – hvis der kommer grønt lys – stige til 898. Ønsket om at udvide antallet af studiepladser kommer i kølvandet af, at der fra politisk side er et ønske om at få flere uddannet flere sygeplejersker.

Fordeling af pladser
VIA har sygeplejerskeuddannelser i Holstebro, Viborg, Silkeborg, Horsens, Randers og Aarhus. Hvordan de 120 nye studiepladser skal fordeles på de forskellige matrikler, vil blive besluttet i samarbejde med de sygehuse og kommuner i Region Midtjylland, der skal have de ekstra sygeplejestuderende i praktik under uddannelsen.

- Vi vil lægge de 120 pladser geografisk afbalanceret, så både den østlige og vestlige del af Midtjylland får mulighed for at rekruttere flere sygeplejersker, siger prorektor Louise Gade, der er overordnet ansvarlig for alle VIAs uddannelser.

Ansøgningen om de ekstra pladser blev sendt afsted til ministeriet i udgangen af marts.

Det forlig om en sundhedsreform, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti den 26. marts, fastslår, at der frem til 2020 skal uddannes 2.000 flere sygeplejersker.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156