23948sdkhjf

Demenstilbud til yngre er lukningstruet

Finansieringen bag Rådgivnings- og Aktivitetscenter for yngre demensramte (RAC Sydvest) i Esbjerg begynder så småt at rinde ud. 

Esbjerg, Fanø og Varde Kommuner fik i 2017 3,7 millioner kroner til at etablere et rådgivningscenter på forsøgsbasis for yngre borgere med demens i tidligt stadie og deres pårørende.

Og de penge er nu ved at være brugt op, skriver Jydske Vestkysten.

Kommunerne har sendt en ny ansøgning afsted til Sundhedsstyrelsen, så de kan køre tilbuddet to år endnu, men der er ikke kommet svar endnu.

- Vi har regnet ud, at det vil koste lige omkring én million kroner årligt i ren drift at køre videre med Esbjerg-tilbuddet, og det vil for borgerne opleves som det samme tilbud, de får i dag. Der har jo ligget en del udviklings- og styregruppe-udgifter i det hidtil, fordi vi har været forpligtede på nogle evaluerings- og afrapporterings-opgaver til Sundhedsstyrelsen til gengæld for midlerne, forklarer Arne Nikolajsen.

Hvis kommunerne selv skal finansiere tilbuddet, skal det foregå over det kommunale budget, der vedtages af byrådet.

Kilde: https://www.jv.dk/esbjerg/Tilbud-til-yng...

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078