23948sdkhjf

Strejke afblæst: Plejefirma tegner overenskomst

Det private plejefirma Vikapleje ApS i Frederiksværk har fredag tegnet overenskomst med FOA. Dermed afblæses den konflikt, der skulle være startet 15. juni.

Det oplyser FOA i en pressemeddelelse.

Kontrakten betyder, at medarbejderne i virksomheden omfattet af FOAs overenskomst på det private område med Dansk Erhverv.

- Det er jeg utrolig glad for. Med overenskomsten er medarbejderne sikret den løn og de vilkår, der er aftalt på det private område, siger forbundsformand i FOA Mona Striib.

Medarbejderne har nu blandt andet fået ret til en højere arbejdsgiverbetalt pension, tillæg for overarbejde og fem feriefridage, fortæller hun.

Den 15. maj varslede FOA konflikt mod Vikapleje ApS med start den 15. juni. Dengang sagde ejeren af Vikapleje Morten Angly, at han ville gå i dialog med FOA, inden den fristen for den varslede strejke.

Konflikten er med aftalen nu afblæst.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094