23948sdkhjf

Billedserie: 'Skaden må ikke ødelægge de sociale relationer'

I går stod i NeuroRehabs tegn: Flere end 450 fagfolk fra hele landet havde fundet til DGI-byen for at følge konferencen NeuroRehab 2019, der havde fokus på kvalitet i genoptræning af hjerne- og rygmarvsskadede ud fra den nyeste forskning, teknologi og patienternes perspektiv. Det er anden gang, konferencen afholdes.

Selvfølgelig skal teknologien fungere, men kvalitet i neurorehabilitering handler for Neurocentrets direktør, Jannick Brennum, om, at vi som fagpersoner skal hjælpe den rygmarvsskadede eller hjerneskadede med at bevare sine sociale relationer efter skaden. Det sagde han i åbningstalen:

- Det gør vi blandt andet ved at hjælpe de pårørende til, hvad det er for en ny person og situation, de står over for. Det er vi allerede rigtig gode til. Vi har stadig noget at forbedre i at sikre den sociale omsorg i sektorovergangene, sagde Jannick Brennum.  

Blandt NeuroRehabs oplægsholdere var Uffe Juul Jensen, professor i filosofi ved Aarhus Universitet og Rikke Schmidt Kjærgaard, ph.d., medstifter og leder af virksomheden Graphicure. Oplæggene vil blive lagt op på konferencens hjemmeside, siger arrangørerne.

Konferencen arrangeres af VihTek - Videncenter for velfærdsteknologi, Region Hovedstaden og klinikker fra Rigshospitalet, der alle arbejder med neurorehabilitering; Neurologisk Klinik, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering/Traumatisk Hjerneskade og Klinik for Rygmarvsskader.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094