23948sdkhjf

Kritik af Bornholms nye hjemmeplejestruktur

Ved månedens indgang har hjemmeplejen i Bornholms Kommune fået ny struktur, hvor der nu er færre medarbejdere pr. leder og en opdeling i nye teams. Hvor der før var syv team, vil der fremover være 10.

Meningen har været at give borgerne, der modtager hjælp, en oplevelse af større kontinuitet og hjælp fra færre forskellige medarbejdere.

Samtidig skal ændringen skabe bedre trivsel blandt medarbejderne. Tiltaget er et led i at give et generelt løft til ældreplejen på Bornholm.

Det skriver Bornholms Kommune på deres hjemmeside.

Men ikke alle er tilfredse med den nye struktur. TV2 Bornholm beretter om borgere, der ikke oplever den lovede kontinuitet i medarbejdere, og også de ansatte selv er utilfredse.

- Personalet er frustreret. De melder sig syge eller siger op, fordi de ikke vil være med til at arbejde i sådan en verden, siger Pernille Ipsen, sosu-assistent i hjemmeplejen.

Hun fortæller til TV2 Bornholm, at den nye struktur ikke løser den underliggende problem, nemlig at der ikke er hænder nok i ældreplejen.

Ældrechef Birgit Mortensen er enig i, at der mangler hænder, men maner til besindighed.

- Det her er lavet for at øge kvaliteten, og vi har haft alle parter repræsenteret, når vi skulle udarbejde den her struktur, siger Birgit Mortensen. Al forandring er svær, og vi er kun lidt over to uger inde i den nye struktur, siger Birgit Mortensen.

Hjemmeplejen i Bornholms Regionskommune tæller i alt 300 medarbejdere, som tilsammen yder hjælp og service hos ca. 800 borgere.

Kilde: http://www.tv2bornholm.dk/default.aspx?n...

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.15