23948sdkhjf

Efter fire år: Kommune genindfører kommunal ældrepleje

Efter fire år alene med private udbydere af ældrepleje, har byrådet i Gribskov Kommune vedtaget at indfase den kommunale ældrepleje igen.

Det oplyste kommunen fredag i en pressemeddelelse. 

- Kommunen har gennemgået tilbud fra private plejefirmaer, og konklusionen er, at de aktører ikke kan klare opgaven alene. Derfor etablerer kommunen deres egen pleje, der skal samarbejde om opgaven med private aktører, oplyser udvalgsformand Birgit Roswall og fortsætter:

- Vi er glade for, at tre nuværende leverandører fortsat gerne vil levere personlig og praktisk hjælp til borgere i Gribskov Kommune. Der er nu et klart billede af, at der bliver behov for at etablere en kommunal enhed som supplement til de firmaer, der har interesse for at levere hjemmehjælp i Gribskov kommune, siger hun.

FOA: Den helt rigtige beslutning
Og etableringen af den kommunale pleje glæder FOA.

- Det er meget positivt. Det giver tryghed for borgerne, som har været igennem et utrygt forløb, hvor de ikke har vidst, hvem der vil levere den vigtige pleje fremover. Det giver også den tryghed, at der fremover vil være et kommunalt sikkerhedsnet, hvis en af de private leverandører må dreje nøglen om. Det er den helt rigtige beslutning af byrådet, siger næstformand i FOA Thomas Enghausen.

Kommunen overtager en del af de medarbejdere, der i dag er ansat i de private firmaer Det fulde overblik over medarbejdere regner kommunen med at have i uge 35.

Samarbejdet mellem den kommunale og private pleje i Gribskov Kommune begynder 1. december. 

I 2015 lavede Gribskov danmarkshistoriens største udbud og sendte hele ældreområdet ud til private leverandører. Sidste år kom sager om overfakturering og forkert håndtering af borgere hos en af de private leverandører frem i lyset, og det har medvirket til, at kommunen nu sadler om.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143