23948sdkhjf

Køkkenet og rengøringen får ny chef i Midtjylland

Hospitalsenhed Midt har ansat Bruno Nielsen som ny chef for Servicecentrets 500 ansatte på regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive. 

Bruno Nielsen kommer fra en lignende stilling på Regionshospital Nordjylland.

Servicecentret på Hospitalsenhed Midt har 500 ansatte og står for mad, rengøring, portøropgaver, byggeri, det tekniske område, indkøb og lagerlogistik på de fire hospitaler. Bruno Nielsen tiltræder i midten af august.

- Jeg ser frem til at tiltræde i Hospitalsenhed Midts servicecenter. For mig er hospitalernes patienter førsteprioritet. Vores vigtigste opgave er og bliver fortsat at være en velsmurt støtteorganisation, som sørger for, at alt kører, så patienter og personale kan koncentrere sig om det, der er vigtigst, nemlig undersøgelse og behandling, siger Bruno Nielsen.

Bruno Nielsen kommer fra en lignende stilling på Regionshospital Nordjylland, hvor han har været servicechef siden 2009. Regionshospital Nordjylland tæller hospitalerne i Hjørring og Frederikshavn samt neurohospitalet i Brønderslev og Skagen Gigt- og Rygcenter.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094